Polenta er majsmel, som får en cremet konsistens ved tilberedning. Faktisk er det en alsidig ingrediens, som du kan bruge i flere forskellige retter – alt efter hvad du foretrækker.
Du kan eksempelvis vælge at lave hjemmelavede pommes frites ud af din polenta. Start med at koge den efter anvisningen på pakken. Derefter breder du den ud i et ovnfast fad med bagepapir og stiller den i køleskabet natten over. Næste dag kan du skære din polenta ud i pommes frites, som du kan tilberede i ovnen med olie og salt. Servér de sprøde fritter med en mayonnaise, som du kan lide det.
Perlespelt eller perlebyg kan tilføje tekstur og smag til dine salater. Vi har samlet to forskellige forslag til, hvordan du kommer i gang med at bruge ingredienserne hjemme hos dig.
Salat med honningbagte gulerødder og salatost: Start med at tilberede din perlespelt efter anvisningerne på pakken. Mens den koger, så kan du honningbage dine gulerødder i ovnen, indtil de er møre. Bland til sidst perlespelten med de bagte gulerødder, og top med smuldret salatost. Du kan også tilføje en let vinaigrette.
Salat med grøn pesto og salatost: Tilbered perlespelten, og lad den køle ned. Bland den derefter med en grøn pesto, og top til sidst med smuldret salatost for et modspil til pestoen.
Du kan bruge begge salater som en frokost eller som tilbehør til eksempelvis kyllingebryst eller koteletter.
Er du på udkig efter polenta, perlebyg eller perlespelt til dine retter? Hos BilkaToGo kan du nemt og hurtigt bestille dine varer online. Læg blot dine favoritter i kurven, og afhent dine dagligvarer i din nærmeste Bilka – når det passer dig. Lettere bliver det ikke at handle ind.