Cold brew, også kendt som koldbrygget kaffe, er en måde at lave kaffe på, hvor kaffe trækker i koldt vand i flere timer i stedet for at blive brygget med varmt vand. Resultatet er en mildere, mindre syrlig og kølig kaffedrik, som er perfekt på varme dage eller som en lækker variation af din daglige kaffe. Denne bryggemetode fremhæver kaffens sødme og giver en mild smag.
Når det kommer til valg af kaffebønner til cold brew, er mørk- eller mellemristede bønner ofte de bedste. De giver en rig og fyldig smag, som balancerer godt med den kolde bryggemetode. Mørkristede bønner giver typisk en chokolade- eller karamelagtig smag, mens mellemristede bønner kan fremhæve mere frugtige og nøddeagtige noter. Det er vigtigt at bruge groftmalede bønner, da de finere malinger kan gøre kaffen grumset.
At lave cold brew derhjemme er nemt, selvom navnet godt kan lyde som om, at det er en fancy kaffebrygningsmetode. Koldbrygget kaffe kræver dog tålmodighed, da bryggeprocessen tager længere tid, end når du brygger varm kaffe. Her er en trin-for-trin guide til at lave din egen koldbryggede kaffe:
Det er den lange trækketid, der får smag og olie ud af kaffebønnerne. Hvis du ikke har særligt udstyr til at lave koldbrygget kaffe, kan du faktisk bruge en stempelkande eller en anden beholder. Der er mange måder at lave cold brew på, men det vigtigste er processen, doseringen af kaffe og trækketiden. Det er disse særlige forhold, der kende tegner cold brew kaffe.
En af de største fordele ved cold brew er, at den har en mildere syre og mindre bitterhed end varm kaffe. Desuden er det en utrolig alsidig kaffedrik, der kan nydes året rundt. Det er en kølig kaffedrik, som du kan servere over is både sommer og vinter. Du kan tilsætte lidt mælk eller sirup for en spændende smagsvariant eller en mildere kaffe.
Uanset om du er nybegynder eller en erfaren kaffebrygger, kan du nemt lave din egen cold brew derhjemme. Bestil dine kaffebønner og udstyr hos BilkaToGo og start dit cold brew-eventyr. Se vores udvalg af tilbehør og kaffebønner, så du er godt rustet til at brygge den perfekte koldbryggede kaffe.